Betingelser og regler udlejning af sommerhuse

Ud fra retspraksis samt den seneste fortolkning af reglerne fra Skov- og Naturstyrelsen anbefaler Feriehusudlejernes Brancheforening følgende regelsæt omkring benyttelse af sommerhuse i vinterhalvåret: 

  1. Der gælder en maksimumsgrænse for overnatninger i vinterhalvåret på 91 nætter (13 uger) 
  2. Der gælder yderligere følgende regler omkring placeringen af overnatninger i vinterhalvåret: Det er tilladt at overnatte i feriehuset i flere sammenhængende perioder, dog således at hver periode højst må udstrækkes til 4 uger - og i et enkelt tilfælde 5 uger - samt, at feriehuset i en sammenhængende periode på mindst 4 dage ikke benyttes til overnatning efter hver sammenhængende periode på 4 (5) ugers overnatning. 
  3. For så vidt angår ejerspærringer, vægter disse i forhold til benyttelseskvoten kun i den udstrækning, at der foregår overnatninger i de pågældende spærringsperioder. For at bureauet kan forholde sig til sådanne evt. overnatninger, må meddelelse herom ske direkte fra ejeren til bureauet

43 ugers reglen

Herudover gælder det, at et sommerhus max må udlejes 43 uger pr. år inkl. eget brug. Bruges huset ikke i min. 2 uger af ejer selv pr. år kan det tolkes som erhvervsmæssig udlejning. Kontakt SJ Feriehusudlejning for yderligere information.

Udlejningsbetingelser

Se vores formidlingsbetingelser

Se vores ejerforsikringsaftale