Nyheder fra Danmarks statistik September

07.09.2018

Dette er tal for Danmark generelt og ikke SJ Feriehusudlejning

Udlejningstal viser STIGNING I JULI

I juli var der 123.600 udlejede uger og 4,2 mio. overnatninger, hvilket er en stigning på hhv. 1,4 procent og 2,7 procent i forhold til juli sidste år. Ser man på de enkelte markeder, så havde tyskerne 2,1 mio. overnatninger, hvilket var en stigning på 15,5 procent i forhold til juli sidste år. Danskerne havde 1,3 mio. overnatninger, hvilket er et fald på 6,0 procent.

FØRSTE SYV MÅNEDER AF 2018 SATTE REKORD

I faktiske tal var der i årets første syv måneder 11,0 mio. overnatninger, hvilket er en stigning på 3,7 procent i forhold til samme periode sidste år. Målt på udlejede uger var der i årets første syv måneder 294.000 udlejede uger, hvilket er en stigning på 9.000 uger eller 2,6 procent. 2018 bød på det højeste overnatningstal for perioden fra januar til juli, siden statistikken startede i 2004. Tyskerne har i årets første syv måneder overnattet 6,3 mio. gange, hvilket er en stigning på 6,8 procent i forhold til sidste år. Danskerne har overnattet 3,3 mio. gange, hvilket er en stigning på 0,8 procent i forhold til samme periode sidste år.

BOOKINGER FOR RESTEN AF ÅRET ER LAVERE END SIDSTE ÅR

Efter at året er startet med et rekordantal overnatninger i de første syv måneder fra januar til og med juli, så er der ved udgangen af juli måned booket 210.900 husuger for resten af året. Dette er en tilbagegang på 6.000 husuger eller 3 procent i forhold til samme tidspunkt i 2017. Dette skyldes primært, at august måned er gået tilbage med 6.200 bookede husuger. De danske bookinger for resten af året er gået frem med 13 procent, mens de tyske er gået tilbage med 5 procent.