Nu op til 60000 kroners skattefradrag i 2020 på sommerhusudlejning

02.07.20

Nu må sommerhusejere tjene 60.000 kroner skattefrit på udlejning i år via udlejning gennem bureau

Folketinget besluttede den 19. juni at forhøje bundfradraget for udlejning af sommerhuse gennem bureau til 60.000 kroner i 2020. Dette er en del mere end de 41.800 kroner, som var skattefrie indtil nu. Herved forsøger regeringen at mildne den effekt coronakrisen har haft og til dels stadig har på udlejningen af sommerhuse.

Man har stadig 40% skattefradrag for den del af indtægten der overstiger 60.000 kroner, så reelt er det skattemæssige fradrag øget med 60% af differencen på 18.200 kroner, som er lig 10.920 kroner. For at regne din skattemæssige værdi ud af dette skal du gange din skatteprocent med 10920 kroner.