Last Minute tilbud

Last Minute Tilbud
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Hold ferie i et Last Minute sommerhus i Danmark og spar penge

Har du brug for en afslappende og skøn ferie ved Vejlby Klit og har samtidig mulighed for at tage på en spontan ferie inden længe? Så er vores last minute tilbud helt sikkert noget for dig. Her kan du inden for meget kort tid nyde den smukke Vestkyst, det brusende hav og det imponerende klitlandskab. Derudover kan du spare penge på last minute tilbud, hvor du hos SJ kan spare op til 20 % og nogle gange helt op til 40 % på skønne afbudshuse.

3 gode grunde til at booke et last minute sommerhus

- Spar penge med et billigt last minute-ophold.

- Få stress-niveauet ned ved at bestille en spontan pause fra hverdagen.

- Mulighed for at planlægge din ferie i forhold til det aktuelle vejr.

Lad dig inspirere til en spontan ferie her på siden og opdag de mange fordele - måske forelsker du dig i et af vores skønne sommerhuse og befinder dig allerede ved Vestkysten i næste uge?

Last Minute i Vejlby Klit

Fylder længslen efter Vesterhavet og det flotte landskab ved Vejlby Klit dine tanker, eller har du fået en spontan ide om at drage vestpå og nyde dagene i et dejligt last minute sommerhus? Vi har heldigvis det helt rigtige tilbud til dig, der vil på en spontan ferie lige om lidt, for vi tilbyder nemlig et hav af last minute sommerhuse ved Vestkysten til gode priser! Med vores tilbud kan du pakke din feriekuffert med det samme og i næste øjeblik befinder du dig i hyggelige omgivelser og skøn natur.

Det er ikke altid muligt at få planlagt ferien i god tid og det kan være et stort puslespil at få børnenes skoleferie til at gå op med forældrenes arbejde. Mange feriehungrende familier bestiller derfor deres ferie i sidste øjeblik og kan inden for få dage nyde et skønt ophold i et af vores sommerhuse ved Vestkysten. På den måde sikrer du dig og din familie en fantastisk sommerhusferie, som ikke behøver at skulle planlægges måneder forinden.

Fordele ved en last minute rejse

Spar penge

Hos SJ Ferienhusudlejning hjælper vi sommerhusudlejere med at leje deres sommerhuse ved Vejlby Klit ud, så de ikke står tomme i store dele af året. Vi vil langt hellere have et livligt ferieområde med en masse glade gæster, som nyder nogle dejlige stunder i et sommerhus ved Vestkysten end tomme sommerhuse. Derfor tilbyder vi attraktive og billige sommerhuse til kunder, som kan rejse med kort varsel. Således forhindrer vi tomme sommerhuse og giver samtidig rigtig gode rabatter til vores gæster. 

Det betyder, at du kan spare op til 20 % og nogle gange helt op til 40 % på din booking af et last minute sommerhus – og ville det ikke være skønt at bruge de ekstra penge på en lækker is, en tur i Jyllandsakvariet med børnene eller en dejlig oplevelse i stedet for husleje?

Kom afsted med det samme

Ved at booke et billigt last minute sommerhus ved Vestkysten kan du komme på ferie lige med det samme og behøver derfor ikke booke i god tid. Du kan afvente vejret og snuppe en lækker ferie til Vejlby Klit, hvis det viser sig, at solen bare stråler af feriestemning og giver dig en særlig lyst til et sommerhusophold. Dermed får du mulighed for at følge din impuls og booke en ferie, lige når du har brug for lyden af de brusende bølger og synet af det smukke naturlandskab ved Vestkysten!

Således kan du tage på en spontan ferie i et skønt sommerhus og kan springe ventetiden til ferien over!

Samme gode service

Ved at booke gennem vores feriehusudlejning får du den samme gode service til dit last minute ophold, som til et almindeligt sommerhusophold, og du står dermed ikke alene, hvis der skulle opstå problemer. Vi giver dig derudover den sikkerhed, at der er styr på det hele i sommerhuset, og at der ikke venter ubehagelige overraskelser den dag, I ankommer. Læs mere om vores service her.

En andens afbud, dit sommerhus!

Vores afbudssommerhuse er din mulighed for at gøre en andens uopfyldte drøm til dit eget eventyr. Hvis du har mulighed for at tage af sted med kort varsel, så kan du ikke blot finde et ledigt sommerhus hos os, du kan også spare penge på dit ophold. Det er vores helt almindelige sommerhuse, der nogle gange ender i vores tilbudskategori – du kan derfor både finde klassiske, moderne, sommerhuse med pool og last minute luksussommerhuse her på siden. I perioder svømmer vi i last minute sommerhuse, mens der i andre perioder er lavvande, det gælder derfor om at tjekke ind fra tid til anden og se, om drømmehuset skulle være endt i puljen. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så de gode tilbud lander direkte i din indbakke.

Gode tilbud på sommerhus

Hvis du er på jagt efter et godt tilbud, så står vores last minute tilbud ikke alene. Alt efter sæson kører vi en række skarpe tilbud, der kan gøre din ferie billigere, længere og/eller mere fleksibel.

2-personers rabat

Med vores 2-personers rabat kan du tage på et romantisk ophold med din partner eller en hyggelig tur med en god ven og spare penge ved den simple handling ikke at tage flere afsted. Du sparer 25 % af lejeprisen, og rabatten kan du så bruge på en god flaske vin og et kilo chokolade eller to. Gå på opdagelse i 2-personers rabatten her

14 dage for 10 dages pris 

Hvad siger du til at holde ferie i 14 dage men kun betale for 10? Det kan blive virkeligt, hvis du gør brug af vores tilbud, hvor du i udvalgte perioder kan skære 4 dage af lejeprisen. Der er ikke nogen begrænsning på personer, så I kan tage af sted hele stammen og holde en skøn og billig ferie. Læs mere her.

Miniferie

Hvis du ikke har tid til at tage af sted i en eller to uger, så kan du også vælge at holde en forlænge weekend eller en miniferie. Du kan bestille en miniferie 21 dage før ankomst, og en miniferie består af 3 eller 4 overnatninger.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg leje et last minute sommerhus i en weekend?

Ja! Det kan du. Vores tilbudshuse er ikke låst til at kunne lejes en enkelt uge. Det er både muligt at leje dem en forlænget weekend og i 2 uger. Ring til os på 97834760 for at få et konkret tilbud.

Kan jeg leje et last minute sommerhus til en miniferie?

Ja, det kan du. Men her kan du også kigge på vores tilbud om netop miniferie, hvor du kan få et godt tilbud på 3-4 overnatninger.

Kommer der nogensinde nogle luksussommerhuse på tilbud som last minute huse?

Ja. Det er alle typer sommerhuse, der kan ende som last minute sommerhuse, så det gælder bare om at holde øjnene åbne!

Er det private sommerhuse, der bliver lejet ud?

Det er private sommerhuse, der bliver lejet ud hos os. Vi tilbyder sommerhusejere at leje deres sommerhuse ud gennem os, så du kan få lov til at finde lige præcis det sommerhus, som du sukker efter.

Kan jeg finde et last minute sommerhus med pool?

Du kan være så heldig at finde et sommerhus med swimmingpool under vores tilbud – det er alle slags sommerhuse, der fra tid til anden tager en tur omkring vores last minute tilbud.

Er det også muligt at finde et last minute sommerhus i sommerferien?

De sommerhuse der ender som tilbudshuse er ofte sommerhuse, der er blevet valgt som feriedestination af andre håbefulde gæster, der efterfølgende er blevet nødt til at aflyse deres ferie af den ene eller anden grund. Du kan derfor finde sommerhuse med rabat året rundt – også i sommerferien.

Kan jeg leje et last minute sommerhus med plads til børn og hund?

Der er ingen begrænsning på, hvor mange I kan tage af sted, når der er tale om et last minute sommerhus. Det antal som sommerhuset normalt kan rumme må fylde det op med højt humør og glade dage, og hvis sommerhuset er markeret som dyrevenligt, så må din hund selvfølgelig også komme med. Se udvalget af ekstra store sommerhus eller tjek vores sommerhuse, hvor hund er tilladt.