Depositum

Vi opkræver kun depositum i særlige tilfælde. Depositummet betales sammen med lejen i 2.rate. SJ Feriehusudlejning kan altid, også ved ankomst, opkræve et depositum, hvis dette skønnes nødvendigt.

Depositummet kan ikke benyttes til modregning af energiforbrug på afrejsedagen. Det betalte depositum bliver overført til jeres konto ca. 14 dage efter lejemålets ophør, såfremt der ikke er nogle bemærkninger.

Rengøring

Det er valgfrit om man ønsker selv at foretage slutrengøringen ved afsluttet ophold eller om man ønsker at lade os stå for rengøringen. Rengøring skal dog bestilles og betales senest onsdag før afrejse.

Uanset om du bestiller slutrengøring, skal du selv rengøre køkkenredskaber og vaske op.

Man skal efterlade huset rent og pænt før afrejse. Dertil hører vinduespudsning, støvsugning, at feje og tørre af. Træ- og klinkegulve skal både støvsuges og vaskes. Køkkenting (komfur, skabe og porcelæn), og køleskab vaskes af og husk at lade lågen stå åben. Tænk på jeres levnedsmidler, lad det ikke blive stående i køkkenskabe eller køleskabet. Se en specifik rengøringsliste her

Vi kan også overtage rengøringen af huset efter afrejse, så ferien varer ved lige til I holder hjemme i indkørslen. Rengøring afregnes efter husets størrelse og gældende priser - prisen er opgivet under hvert hus på nettet. Denne kan bestilles ved ankomst og senest onsdag før afrejse. Ved bestilling af slutrengøring gælder det rengøringen efter Deres afrejse. Vi kan ingen garanti give for, at de forhenværende lejere har bestilt rengøring. Husene bliver kontrolleret af vore medarbejdere eller husejeren.