Kør gratis med VLTJ

Book et sommerhus og få dine fribilletter igennem os - Så er der lagt op til en hyggelig dag i det vestjyske landskab.

Fribilletter til VLTJ

Vi har indgået i et unikt samarbejde med nogen af vores kollegaer og Lemvig-Thyborøn Handel og Turisme, så vi nu kan tilbyde gratis VLTJ-togbilletter til alle, der lejer et feriehus igennem os. Du kender måske bedst forkortelsen ”VLTJ” fra sangen af samme navn, som det lokale band Tørfisk står bag. Men faktisk er der tale om en fuldt funktionsdygtig og historisk togstrækning.

VLTJ står for Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbanen og kan dateres helt tilbage til 1879, hvor Lemvigbanen blev indviet. Det er derfor en historisk strækning, der er et must see (and try), når du lejer et sommerhus ved os. Toget kører igennem den smukke vestjyske natur og tager dig bl.a. forbi Geopark, istidslandskab og kystsikringer. Togturen med VLTJ er altså i sig selv en unik aktivitet, men den kan også sagtens blot fungere som transportmiddel, når du skal ud at opleve de øvrige aktiviteter i området.

 

Det praktiske

Når du er på ferie i et sommerhus, som du har lejet igennem os, kan du frit benytte tilbuddet om gratis billetter til VLTJ på strækningen mellem Lemvig og Thyborøn. Toget stopper i mange af vores sommerhusområder på sin vej.


Sådan får du dine gratis billetter

Du kan få fribilletterne på to måder. Den mest fleksible er igennem Midttrafik app'en, men du kan også hente fysiske billetter på vores kontor.

OBS! Sommerhusejere skal kontakte os på vores kontor.

Letteste løsning: Midttrafik app

Den mest fleksible måde at få fingrene i de gratis VLTJ billetter er ved at hente Midttrafik app'en. Følg denne korte guide og bliv klar til at hoppe på toget med det samme:

1. Download app'en "Midttrafik" i App Store eller Google Play

2. Log ind i app'en eller opret en bruger:

- Åben app'en

- I menuen til venstre vælg: "Opret konto"

- Følg vejledningerne på skærmen og udfyld dine oplysninger. OBS! Det skal være de samme oplysninger, som du har brugt til at booke dit feriehus.

- Du er nu klar til at bruge app'en og modtage fribilletterne fra os.

3. Når app'en er klar til brug kontakter du os, for at vi kan udstede billetter direkte i din app.


Hent billetter på vores kontor

Du kan også vælge at hente VLTJ fribilletterne i en fysisk form på vores kontor. Det kræver dog, at du henter dem på den dag, hvor du skal ud at køre med toget, da vi ikke kan udstede fysiske billetter frem i tiden. Derfor anbefaler vi, at du bruger Midttrafik app'en.

HUSK at medbringe dit lejebevis for feriehuset, når du skal ud at køre med toget (uanset om du bruger app'en eller fysiske billetter). Lejebeviset skal nemlig vises sammen med dine togbilletter.
Se alle togafgange her.

Tilbuddet gælder foreløbigt for alle feriehusgæster fra d. 1/9-21 til 1/9-22. 

VLTJ stoppesteder

Lemvig St. - Banegårdsvej 2, 7620

Balleby - Ballebyvej 16, 7620

Klinkby - Stationspladsen 3, 7620

Nejrup - Nejrupvej 50C, 7620

Strande - Harboørevej 4, 7620

Victoria Street Station - Knaresbrovej 2, 7673

Vrist - Bragdøvej 3, 7673

Harboøre - Stationsvej 4, 7673

Rønland - Thyborønvej 73, 7673

Sprogøvej - Sprogøvej 167B, 7680

Thyborøn Kirke - Kirkevej 29, 7680

Thyborøn St - Bredgade 27C, 7680

Gratis togbillet? Book et feriehus