Jyllandsakvariet

Kom tættere på livet under havoverfladen

Jyllandsakvariet

Kom tættere på livet under havoverfladen
Rør ved en gigantisk model af en Kaskelothval, leg med på vores indendørs sandstrand med gratis find-selv-rav og oplev masser af rørebassiner med hajer, rokker og fladfisk. Du kan også holde en krabbe i hånden, lave dine personlige souvenirs i Det Kreative Strandværksted, gå ombord på en stor fiskekutter og – som noget nyt – bestille en familieguide, der viser jer rundt i udstillingen.

JyllandsAkvariet byder på aktiviteter hele året og giver dig blandt andet muligheden for at give en hånd med, når der fodres hajer, rokker og fladfisk. Du kan også tage med på jagt efter nordens guld, når der inviteres på ravsafari med ravgaranti hele året. Se tidspunkter for aktiviteter på  www.jyllandsakvariet.dk.

Attraktion for hunde
JyllandsAkvariet  har lavet en attraktion specielt rettet mod menneskets bedste ven. De firbenede gæster får mulighed for at lege på en spændende maritim hundelegeplads. Tager du med på en af JyllandsAkvariets safariture, kan du imens få passet din hund i vores reception. Husk at bestille hundepasning sammen med turen.  

JyllandsAkvariet er åbent hele året rundt.