![](https://res.cloudinary.com/inetdesign/image/upload/f_auto,w_950,h_575,x_0,y_0,c_fill/sj-media/cq3nmhfm/kopi-af-flyingoctober_lyngvig-fyr_sommer-2021-9251.jpg)
En ny udsigt - hele året rundt
Nogle løber næsten hele vejen, mens andre må holde et hvil eller to på vej op. Men når de 228 trin er besteget, så venter belønningen - og det er det hele værd! Udsigten fra Lyngvig Fyr er altid smuk og altid i forandring. Om vinteren kan det være et snelandskab, man ser ned på, om foråret de første spæde glimt af noget grønt, om sommeren fjorden der glitrer i solens stråler og om efteråret havets bølger, der bruser i vinden.