Tag på forårsferie ved Vesterhavet

Foråret er en oplagt årstid til et sommerhusophold ved Vesterhavet. Naturen vågner langsomt efter vinteren, dagene bliver lysere, og ved klitlandskabet, hedeområderne og de brede strande dufter det friskt af salt.

Når forårets helligdage nærmer sig, kommer der mere liv i ferieområderne omkring Vejlby Klit, Henne Strand og Thy. Flere butikker og spisesteder holder åbent, og der er en hyggelig feriestemning i byerne. Uden for helligdagene falder tempoet igen, og området bliver et oplagt valg for dig, der gerne vil have god plads omkring dig. Strandene føles endnu større, stierne gennem klitterne er mere fredelige, og naturen kan opleves i et roligt tempo.

En forårsferie ved Vesterhavet giver derfor både mulighed for at få en ferie fuld af liv og feriestemning - og for at nyde stilheden og naturen i de mere rolige forårsuger.

Find dit sommerhus
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Oplev foråret nær Vejlby Klit

Foråret er en særlig tid, hvor naturen langsomt skifter fra vinterens rå udtryk til lysere dage med mere liv i landskabet. De brede strande ved Vesterhavet indbyder til lange gåture i den friske havluft, hvor du kan opleve bølgerne, det åbne udsyn og den særlige ro, der præger området uden for højsæsonen.

Området omkring Vejlby Klit er oplagt til udendørsaktiviteter. Det er perfekt til cykelture, hvor du kan følge de små veje og stier gennem klitlandskabet og det flade vestjyske terræn, og til eftermiddage på golfbanen. Der er også flere seværdigheder i området, som er værd at opleve i forårssæsonen. Tag for eksempel en tur til Bovbjerg Fyr, der ligger placeret på kanten af klinten med en flot udsigt over Vesterhavet, eller oplev Sneglehuset dekoreret med millioner af konkylier i Thyborøn.

Når du holder ferie i et sommerhus i Vejlby Klit eller omegn, vil du få masser af skønne naturoplevelser. De lyse forårsdage vil på bedste vis kunne blive fyldt med havluft, udeaktiviteter og spændende sightseeing. 

 

Lej et sommerhus i eller udenfor påsken

Hele forårssæsonen er skøn til en sommerhusferie - men din ferie kan godt se forskellig ud afhængig af, om du lejer et sommerhus i helligdagene eller udenfor højsæsonen. Læs med her, og bliv klogere på de to rejsetidspunkter. 

Påskeferie - liv, stemning og masser af feriedage

Tager du på ferie i forbindelse påsken, kan du tage alle traditionerne med på ferie.

Lej et stort sommerhus og inviter familie og venner på en skøn påskefrokost, eller vælg et sommerhus ved havet og lav påskeægjagt i klitterne. I påsken er der masser af liv i sommerhusområderne ved kysten - og eftersom der er mange helligdage i forbindelse med påsken, behøver du ikke at bruge en hel masse feriedage på dit ophold.

Læs mere om påskeferie

Ferie uden for højsæson - afslapning og ro

Vil du have afslapning, ro på terrassen og et sommerhus til færre penge, så kan du med fordel styre uden om påsken.

Når du rejser uden om højsæson, er der god plads på stranden og ro i nabolagene. I disse perioder kan du fylde kaffe i koppen, sætte dig i haven og nyde lyden af fuglekvidder og bølgeskvulp. Du kan også booke et sommerhus med havudsigt, og få udsynet til det flotte Vesterhav med i feriepakken.

Find et sommerhus
Book forårsferie efter præference
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}