Fra feriehus til optimeret hovedkontor for SJ Feriehusudlejning

Da Steen Jørgensen i 1976 begyndte sit udlejningseventyr, havde han næppe regnet med, at hans første feriehus stadig den dag i dag skulle være en nøgle lokation for hele SJ Feriehusudlejning. Faktisk kunne det feriehus næsten ikke være vigtigere - Det er nemlig i dag ombygget til et top moderne hovedkontor, hvor alle knap 600 feriehuse administreres fra. Du kan læse hele historien om vores direktør, Steen Jørgensen, her

Et gennemtænkt hovedkontor

Før ombygningen forgik store dele af det administrative arbejde i et hjørne af det, der tidligere var feriehusets stue. Det gik an og virksomheden voksede, men med tiden nåede SJ Feriehusudlejning også en størrelse, der krævede mere fleksible rammer for at kunne fastholde effektiviteten og ikke mindst også værne om vores medarbejderes motivation og overskud. Det var tid til en ombygning af strandvejsvillaen.

I samarbejde med lokale arkitekter og håndværker har vi derfor ombygget det tidligere feriehus til et yderst velfungerende hovedkontor, hvor praktik er udgangspunktet for alle indretningsbeslutninger. Med andre ord har vi fået skabt det kontor, som gør det let for os at gøre det let for andre - uanset om det er lejere eller udlejere, vi er i kontakt med.

Mød personalet

Hvem er det så, der har deres daglige gang på vores dejlige hovedkontor?
Klik og læs mere om os.

Om os

Unikke detaljer til glæde for medarbejdere, gæster og husejere

Intet er overladt til tilfældighederne, og alle detaljer giver værdi til den oplevelse, som det skal være at leje et sommerhus.

Derfor har vi bl.a.:

  • Elektronisk ankomsttavle udenfor, som markerer om gæsternes feriehus er klar til overtagelse eller stadig mangler rengøring.
  • Let adgang for alle - Rampe op til kontoret, handicapvenligt kundetoilet med pusleplads og ikke mindst udendørs vandbar til vores firbenede gæster.
  • Effektiv ankomst og ekspedition med smarte løsninger, som letter personalets arbejdsgange og giver gæster en god oplevelse i ankomstøjeblikket.

Dette er blot nogle af de mange ting, der er blevet forbedret i forvandlingen fra feriehus til det velfungerende hovedkontor, som vi har i dag.

Showroom og gode ejerrum

Ombygningen af vores hovedkontor gjorde det muligt for os at etablere et lækkert showroom på 1. sal, som husejere kan gå på opdagelse i. Her kan de bl.a. finde inspiration til hvilke type tv, senge, stole og havemøbler, der rammer en fin balance mellem komfort, slidstyrke og pris. Alle møbler i showroomet er leveret af vores lokale samarbejdspartnere.

Ikke nok med at hovedbygningen har fået en ordentlig overhaling, så har den bagvedliggende garage også fået en ordenligt opdatering og fungerer nu som et kollektivt redskabsskur, som husejere har adgang til. Her er både et lille cykelværksted, udlån af værktøj og køle-fryseskabe til lystfiskerne, der har brug for opbevaring af en større fangst.

Kom forbi vores kontor og se alle de lækre detaljer med dine egne øjne.